Til forsiden

 

Martin Luther 1532

 

v1 Uforstandige galatere!

En fremadskridende proces

v1 Hvem har forhekset jer

Kristenlivets kamp

v1 Hvem har forhekset jer?

v1 til ikke at adlyde sandheden?

Frafald og omvendelse

v1 Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer.

v1 som den korsfæstede.

v2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro?

Enten lov eller evangelium

Helligånden følger med evangeliet

Forskellen mellem lov og evangelium

Lovens brug i kristenlivet (lovens tredje brug)

v3 Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed?

v4 Er alt det sket med jer til ingen nytte?

v4 – hvis det da virkelig var til ingen nytte?

v5 Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer – gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro?

Luthers egen erfaring med reformationen

Artiklen om retfærdiggørelsen

v6 Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.«

Retfærdiggørelsens to dele: troen i hjertet og Guds tilregnelse

Tro som fortrøstning

Retfærdigheden er uden for os

v7 Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner.

Patriarkernes tro var den samme som vores

v8 Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige,

v8 fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.«

v9 Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham.

Præsteembedet uddeler velsignelsen

Kristus som gave og som forbillede

v10 For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse,

v10 for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.«

Tro og gerninger i rigtig rækkefølge

Kun den allerede retfærdiggjorte kan holde loven

Forskellige former for tro

Troen er som ilden i glødende jern

v11 Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«.

v12 Loven derimod siger ikke, at det er af tro,

v12 men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.«

Lovens borgerlige og teologiske brug

v13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« –

Forsoningen er altomfattende

Forsoningen omfatter både alle fortidige og fremtidige synder

Den lutherske forsoningslære

Evangeliets lyksalige ombytning

Både præst og offer

v14 for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus,

v14 og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.

v15 Brødre, jeg bruger et eksempel fra menneskelivet: Ingen kan ophæve eller føje noget til et testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes.

Egenkærligheden er slet

v16 Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit afkom«, og det er Kristus.

v17 Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft.

Loven til kødet – evangeliet til samvittigheden

v18 Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet.

v18 Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven.

v19 Hvad skulle så loven?

v19 Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld,

Lovens to brug

Lov og evangelium

v19 Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld,

Syndserkendelsen baner vej for nåden

v19 indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet.

v19 Den blev givet ved engle, gennem en formidler.

v20 En formidler står ikke kun for den ene part.

Objektiv forsoningslære

Lovens særlige teologiske formål

v20 Men Gud er én.

v21 Er loven da imod Guds løfter?

v21 Aldeles ikke!

v21 For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven.

v22 Men Skriften har indesluttet alt under synd,

v22 for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror.

v23 Før troen kom,

Lovens formål er god

v23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares,

Loven er et fængsel både borgerligt og åndeligt

v23 bevogtet … indtil troen skulle åbenbares,

Lov og evangelium i kristenlivet

En sød frygt

Loven skal forhindre kødelig frihed hos den kristne

v24 så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom,

v24 for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro.

v25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager.

Universel frelse

Verden er forsonet, men endnu ikke retfærdiggjort

v26 For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.

v27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.

v28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,

v28 for I er alle én i Kristus Jesus,

v29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.